1 - Læg ud med at tegne en simpel bold. Dette skal være Daves hoved.
2 - Find ud af hvor du gerne vil have midten af ansigtet og hvor øjenhøjden skal være. Hvis du laver to referencestreger som krydser hinanden, kan du let placere øjne, næse og mund. Her sætter jeg også hagen på hovedet. Daves hage er meget maskulin og kantet. Den består i princippet af fire lige streger.
3 - Nu skal vi bruge de referencestreger til noget! Her tegner vi øjne, næse og mund. Daves øjne lægger jeg normalt lige i midten af den vandrette streg. De er en anelse aflange og over øjet på venstre side tegner jeg en kant ud af hovedet - det er her øjenbrynet senere skal sidde. Næsen er kantet og kan laves af fire lige streger. Øret sætter jeg normalt på helt ude i kanten af hovedet. Munden har ca. samme længde som et øje. Og glem ikke at stikke noget tobak i munden på ham!!
4 - Nu er alle de overordnede features på plads. Så er det tid til at lidt "hovedrengøring" (haha -.-). Her fjerner jeg alle referencestregerne fra før.
5 - Herefter kan vi smide lidt detaljer på. Tegn en masse korte streger på kinderne (dette er knivskarpe skægstubbe) og giv ham et par sorte øjenbryn. Her tegner jeg også en sort, tyk kant på hvert øje. Sæt herefter et par streger på næseryggen og lav lidt kruseduller inde i øret.
6 - På med hatten! Daves kasket følger toppen af hovedet. Skyggen er forholdsvis lang og en smule buet. Husk Global Waste logot foran - det består af et kryds og fire cirkler.
7 - Daves sorte hår tegner jeg altid som det sidste når jeg ved hvordan det skal opføre sig i forhold til hovedet. Hermed er du færdig med Daves ansigt og hoved!
8 - Næste skridt er at tegne Daves krop. Han er forholdsvis spinkelt bygget. Han er ikke særlig muskuløs og hans positure er ofte meget passiv. Jeg starter altid meget at tegne nogle simple former, som illustrerer hvordan han skal stå på billedet.
9 - Herefter begynder at jeg at specificere detaljerne. Jeg sætter lidt folder på tøjet - mest ved albuerne og knæene. Enderne af hans ærmer sættes på og støvlerne defineres. De har en bred top, to spænder og en tud for enden.
10 - Så er jeg klar til at færdiggøre alle detaljer. Halsen har et kryds og knap. Der sidder en lomme på brystet. Her laver jeg knappeåbningen af jakken. Bæltet med krydset sættes på. Hans fingre tegnes. Benene gør jeg ikke så meget ved, da de dækkes af hans lange frakke. Her tegner jeg også et par riller i støvle-tuden.
11 - Så har du stort set en Dave Blame!
Mail: casper@cassan.dk - Tlf.27 32 88 27