1 - Jeg vil bruge et eksempel i dette tutorial. Derfor har jeg tegnet et ansigt. Sig goddag til hr.Ansigt! I gennem guiden vil vi lægge skygge og lys på ham.
2 - Første del kommer til athandle om hvordan lys laver skygger på objekter. Som på bolden, vil vi lægge skygger på hr.Ansigt de steder hvor lyset ikke rammer.
3 - Her ser du hvordan lyset laver skygger på ansigtet, når det kommer fra siden, skråt oppe fra, fra toppen, nede fra, bagfra og forfra. Skyggen er lavet i én simpel mørkere nuance af hudfarven, for at gøre det simplet. Men du er selvfølgelig velkommen til at lave bløde overgange osv.
4 - Du finder ud af hvordan skyggen skal falde ved at forestille dig dit objekt i 3D. Jeg har tegnet hr.Ansigt i et 3D gitter, så det er lettere at se hvor der er forhøjninger og fordybninger.
5 - I anden del af tegne-guiden skal vi lægge lyset på objektet. Jeg har illustreret det her, ved at lægge den hvide reflektion der hvor lyset rammer bolden.
6 - Her er samme princip som før. Jeg tegner en lys streg på ansigtet i den retning som lyset kommer fra.
7 - For at gøre det mere realistisk vil vi, i tredje del af guiden, lægge mere lys på vores objekt. Det er nemlig ikke kun det direkte lys som vi skal tegne - der findes nemlig også indirekte lys fra omgivelserne.
8 - Her er princippet. De røde streger er lysets bane fra solen. Lyset rammer objektet direkte, men lyset rammer også omgivelserne, som kaster lidt lys tilbage igen. Denne lyskilde er ikke særlig kraftig - derfor tegnes den kun let på objektet.
9 - Forskellen på versionen uden lys fra omgivelser, og versionen med lys fra omgivelserne, er ikke stor - men den nye version giver alligevel en bedre dybde fornemmelse. Når du først begynder at lege med denne teknik, vil du få nogle virkelig flotte resultater.
10 - Herefter kan du begynde at lege med forskellige farver af lys. Her er en varm hr. Ansigt og en kold hr. Ansigt - kun opnået ved at ændre på lysets farve.
11 - Og husk, når du skal kaste skygger fra objekter, så forestil dig hvor langt væk lyskilden befinder sig fra objektet. Den kastede skygge skal gerne opføre sig i forhold til dette. God fornøjelse med at lyse!
Mail: casper@cassan.dk - Tlf.27 32 88 27