Nyhed
Header left
Header right

02-03-14 - Velkommen til følgende nyhed!

Hey hey hey! Jeg er tilbage! Velkommen til 2014! Første post i det nye år!... åh, det er allerede marts.. jeg har vist været en tand bagefter.. MEN! Det ændrer ikke på følgende nyheder: Siden sidst har jeg lavet et par forbedringer på hjemmesiden. Tegneserie-læser-funktionen til Infection er eksempelvis blevet opdateret en smule - prøv selv at se, om du kan finde ud af hvad jeg har rodet med.. og når du nu er igang, kan du jo nyde tegneserien igen. Ud over det, så har jeg arbejdet på lidt forskelligt. Jeg er bl.a. igang med at lave 48 nye "humørstriber", som er tiltænkt en plads i avisen. Det gør jeg i samarbejde med Erik Damgaard som kontaktede mig, fordi han havde nogle ustyrligt gode ideer. Det har taget meget af tiden siden sidst - og indtil videre har jeg ikke haft ét eneste øjeblik til at forsætte arbejdet med Infection. Men jeg siger dig - "humørstriberne" tegner rigtigt godt! Vi kalder dem i øvrigt Stride Strømme!

Ud over det, så har jeg tegnet en masse forskellige tegninger og skitser. Forneden ser du min seneste - en illustration af den Tjekkiske Løve fra det tjekkiske våbenskjold - dvs. MIN version af den. Den er tegnet til en ven fra Tjekkiet. Han bad om et design til en ny tatovering - og her er den så! Jeg arbejder også stadig på en ny del af hjemmesiden, som du måske vil finde interessant. Der skal ikke røbes for meget - men jeg har selv store forventninger. Tid til at smutte igen. Men indtil næste opdatering; "ajella viikset ja on mukava elämä".

- Cassan

Tilbage til Forside

Mail: casper@cassan.dk - Tlf.27 32 88 27

Top ↑