Fra Start til Slut
Denne gang vil jeg vise dig min egen process for en tegning. Det er en metode som fungerer for mig, men betyder ikke at det er den eneste. Jeg har indelt denne tegning i 8 skridt. Lad os begynde!

Tip: Husk at jeg tegner i flere lag. Jeg bruger Photoshop og inddeler hvert skridt i sit eget lag. På den måde kan jeg let redigerer og slette som jeg har lyst.

1 - Allerførst har jeg en idé. Den skal bare tegnes så hurtigt og enkelt som muligt. Her er hverken detaljer eller farver vigtige. Denne råskitse skal lede mig over til en mere detaljeret skitse.

2 - Når råskitsen er færdig begynder jeg at specificere detaljer, såsom græs, ansigtsudtryk, tøj, osv. Denne skitse skal bruges til at rentegne den endelige version, så her bruger jeg gerne lidt mere tid. Det er også her der er lidt plads til at lege - det var bl.a. i denne del af processen jeg kom på, at fugleskræmslet skulle have knapper som øjne.

3 - Når jeg er tilfreds med skitsen begynder jeg at rentegne (på et nyt lag!). Nu skal de endelige linjer lægges på tegningen, så her bruger jeg gerne meget lang tid.

4 - Når rentegningen er færdig fjernes skitsen helt. Husk at jeg tegner i Photoshop, og skitsen havde sit eget lag, så det er let at slette den.

Tip: Læg mærke til de forskellige tykkelser jeg bruger i rentegningen. Ting der er i forgrunden tegner jeg ofte med en lidt tykkere brush, end ting i baggrunden. Detaljer, som de små buler på græskaret, eller tøjfolderne, bruger jeg gerne en meget tynd brush til.

5 - I et nyt lag under de sorte linjer begynder jeg nu at farvelægge.

6 - Næste skridt bliver at lægge skygger på. Bestem gerne i hvilken retning lyset skal komme fra, så alle skygger falder ens. Klik her for at lære mere om at tegne skygger og lys.

7 - I modsatte retning af skyggerne lægger jeg gerne lidt lys - igen for at vise hvilken retning lyset kommer fra.

8 - Og til sidst smider jeg lidt ekstra lys-detaljer ind - som kaninens øjne og lidt ekstra baggrundslys. Og Tadaa! Her har du en færdig tegning lavet fra start til slut.

< Lær at Tegne
<< Forside

Kommentare til dette tutorial, eller forslag til ændringer? Skriv dem i kommentarfeltet:

Mail: casper@cassan.dk - Tlf.27 32 88 27

Top ↑